sansestimulering

Sådan virker sansestimulering

Sådan virker sansestimulering

Nogle mennesker har behov for at få stimuleret sanserne for at kunne holde ud at have en hverdag. Det kan være, at man er mentalt eller fysisk handicappet eller har særlige behov. Måske bliver man konstant generet af lyd eller lys eller man har dårlig balance. Får man ikke behandling, og bliver sanserne ikke kontrolleret, kan det ende med indlæringsmæssige og sociale problemer eller en selvdestruktiv adfærd.

 

Der er ikke mange mennesker, der synes det er sjovt at gå i behandling eller på anden måde blive taget ud af dagligdagens og hjemmets trygge rammer. Heldigvis findes der sjove og underholdende metoder og redskaber, der er særdeles effektive, når sanserne skal stimuleres. Når sanserne bliver stimuleret, kan man ovenikøbet udvikle sig og lære noget samtidig med, at man har det sjovt. Læs her, hvordan sansestimulering virker, og hvilke metoder der blandt andet findes.

Sanserne skal stimuleres

Et af menneskets grundlæggende behov er, at sanserne bliver stimuleret. Ved at sanserne bliver stimuleret, og sansesystemet bliver vedligeholdt, kan mennesket bedre forstå egen krop og verden omkring en. En stimulering af sanserne er med til at udvikle menneskets adfærd, indlæring og motorik.

 

Der findes syv vigtige sanser. De vigtige indre sanser er følesansen, balancesansen, muskel- og ledsansen. De indre sanser er vigtige, fordi de har betydning for at opnå en god muskelspænding. Det er også disse, som fortæller om form og stilling.

 

De andre sanser kaldes ydre sanser eller fjernsanser. Disse sanser er synssansen, høresansen, lugtesansen og smagssansen. Disse sanser er med til at fortælle om verden omkring en.

 

Er sanserne understimulerede eller overstimulerede kan det give mange problemer i hverdagen. Sanserne er således sensitive, og mennesket kan derfor lide af en urolig adfærd og har svært ved at slappe fuldstændig af og føle sig generet af de forskellige sanser – men der findes heldigvis behandling i mod dette.

 

Problemer med sanseintegrationen

Sanserne modtager konstant indtryk og bliver konstant stimuleret, når man bevæger sig rundt og har en dagligdag. Man smager det stærke, søde, sure eller salte i maden, når man spiser. Man mærker konstant på materialer – det kan være den bløde bluse eller det kolde trappegelænder. Der er også dufte og lyde overalt – maskiner der larmer og folk der snakker. Nogle indtryk er vigtige og skal få os til at reagere, og andre skal sorteres fra. For eksempel sorterer man den svage lyd af naboens græsslåmaskine fra og reagerer på telefonen, der ringer inde i stuen.

 

Når alle disse sanseindtryk skal bearbejdes kaldes det sanseintegration. Nogle mennesker, især børn, har sværere ved at bearbejde alle disse indtryk. Dem der har problemer med sanseintegrationen kan ofte opleve sanseindtryk mere intenst end andre. Måske er lyset for skarpt, lyde for høje og tøjet irriterer, hvis det strammer eller sidder lidt skævt på kroppen.

 

Det kan påvirke ens liv og dagligdag meget både på det psykologiske, motoriske, indlæringsmæssige og sociale plan. Dog findes der hjælp og behandling mod dette.

Behandl sanserne med hjælpemidler og hav det samtidig sjovt

Sanserne kan blive stimuleret på mange måder. Afhængig af ens tilstand kan man få alverdens hjælpemidler, der netop kan stimulere de sanser, der er behov for at få behandlet og kontrolleret.

 

Der findes således en sansemotorisk træning. Det ligner til forveksling leg, hvor man hopper på trampolin, gynger eller kaster med bolde. Et eksempel kan være, at man har behov for at få trænet balancesansen. Her kan en gynge, en hængekøje eller en gyngestol være rigtig god.

 

Der findes også alverdens legeredskaber, der træner motorikken, koordinationen, synet eller en anden sans.

 

Det kan også være, at man trænger til at få trænet høresansen. Her kan et musikredskab eller et lydværktøj, som lyder som havets brusen eller regn på vinduet, være rigtig god. Der findes således mange redskaber, der kan bidrage til, at sanserne bliver trænet på den helt rigtige måde. Gå selv på opdagelse i de mange hjælpemidler på multicare.dk.

 

Sanserummets positive virkning

En anden måde hvorpå man kan stimulere og kontrollere sanserne er med et sanserum. Ja, man indretter et helt rum til at have ét formål – at stimulere sanserne. I et sanserum er der fokus på at stimulere specifikke sanser og sortere alt støj og andre unødvendige sanser fra. Derfor er sanserum ofte små, lukkede rum uden lysindfald og med lukket dør. På denne måde kan lyset og lyde udefra ikke komme til at genere.

 

I sanserummet kan man stimulere mange sanser. For eksempel kan der være en vandseng med varme i, så følesansen kan stimuleres. Der kan også findes kugledyner, der kan virke beroligende. I rummet kan der også være beroligende musik og forskellige lyskilder i forskellige farver. Disse lyskilder kan for eksempel være vægprojektioner eller boblerør med lys. Alt sammen er nøje indrettet og udvalgt, så møblerne og miljøet kan bidrage med den bedst mulige oplevelse.

 

Mange mennesker har behov for sansestimulering

Der er rigtig mange mennesker, der har behov for at få stimuleret deres sanser. Ofte har man understimulerede sanser eller overstimulerede sanser. Som tidligere nævnt skal man i behandling for dette, da det ellers kan ende med, at man får indlæringsmæssige, sociale og psykiske problemer.

 

Babyer og børn skal have deres sanser stimuleret, så de og indlæringen udvikles på bedst mulig vis. Der findes mange børn, der lider af sanseintegrationsproblemer, som har behov for behandling. Andre der har behov for behandling kan være mennesker med særlige behov, såsom mennesker med ADHD, autisme eller demens.

 

Ligeledes kan det også være mennesker med et andet mentalt handicap. Er man fysisk handicappet kan man også have brug for sansestimulering. Fælles for alle disse mennesker er, at de har behov for behandling, således deres hverdag kan blive stabil og livskvaliteten bliver øget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *