Massage - fysioterapi

Derfor er det en god idé at gå til fysioterapi

Derfor er det en god idé at gå til fysioterapi

I vores moderne samfund er der en stor del af arbejdsstyrken som ikke har et manuelt og fysisk hårdt arbejde. Selvom at det ikke er samme mængde af danskerne som i forrige generationer bliver nedslidt ved at have et hårdt arbejde rent fysisk, er der stadigvæk rigtig mange som lider af diverse skavanker – også de stillesiddende kontormus.

En behandlingsform som rigtig mange er glade for at benytte, er fysioterapi. Men fysioterapi kan faktisk meget mere, end blot at hjælpe når skaden allerede er sket. Læs med her, og find ud af hvorfor det er en god idé for alle at tage et smut til fysioterapi.

Kroppen skal kunne holde til et længere arbejdsliv

Pensionsalderen i dag er højere end pensionsalderen for 60 år siden. Samtidig lever den gennemsnitlige dansker i dag også flere år længere end den gennemsnitlige dansker for 60 år siden. Dette skyldes den forøgede generelle sundhed, at vores sygehusvæsen er moderne og at arbejdslivet i dag er mere skånsomt end det var dengang.

Vi skal altså være aktive på arbejdsmarkedet i rigtig, rigtig mange år – og samtidig skal vores fritid også fungere. Til det er det nødvendigt at have en krop, som kan holde til at gå på arbejde i mange år og til at være aktiv i fritiden. Det kan fysioterapi hjælpe med.

Måske kender du blot fysioterapi som den terapi, som dem der er ramt af en arbejds- eller sportsskade, går til. Du har sikkert en bekendt med problemer med nakken, knæet, skuldrene eller noget helt fjerde, som jævnligt er til fysioterapi.

Fysioterapi er dog meget mere end det sted, du får en lægehenvisning til hvis noget går galt. Fysioterapi kan nemlig også hjælpe dig med at forebygge problemer, og kan give dig et bedre udgangspunkt for et aktivt liv – hele livet.

Fysioterapi giver frihed igennem hele livet

Vi skal være aktive i mange flere år end man var før i tiden. Det skal kroppen kunne holde til. Man kan selvfølgelig vælge først at gøre noget ved det når det hele brænder på. Gør man det, vil det sikkert lykkedes at genoprette en del af det aktivitetsniveau man forbinder med det gode liv.

I stedet for først at tage til fysioterapeut når det allerede er gået galt, er det en meget bedre idé at tage det i opløbet ved at reagere prompte på de signaler, ens krop sender. Gør man det vil man hurtigere i forløbet få nogle redskaber til at kunne udbedre de begyndende skavanker.

Frihed igennem hele livet til at kunne være aktiv er måske noget unge tager let på. For deres egen skyld burde det vægtes højere, da de virkelig vil fortryde ikke at have gjort noget ved skavankerne i en tidelig alder da de var til at udrede.

Sørg derfor for at holde din krop sund og frisk igennem hele livet, så du kan få noget ud af alle dine år. Tænk derfor over, om det ikke ville være en god idé at konsultere en fysioterapeut for at få styr på skavankerne allerede nu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *